Kan din hest godt lide at gå til ridning ?
Studier viser, at selv tilsyneladende raske heste, ikke sjældent døjer med rideproblemer i form af haltheder eller andre smerterelaterede lidelser, som medfører ubehag i forbindelse med ridning (og måske også når hesten ikke rides)
Heldigvis har de fleste, som rider, meget fokus på hestenes velvære, og derfor opdages mistrivsel og dårlig ridekomfort som regel hurtigt. Det er dog et faktum, at nogle ryttere og trænere mistolker de signaler, hesten viser, og hestens manglende evne til at levere den præstation, der forventes, bliver tolket som ulydighed eller dovenskab, selv om årsagen er en smertevoldenede lidelse. I disse tilfælde vil resultatet være, at hesten bliver misforstået og træningen fortsætter, med det resultat, at både rytter, træner og hest bliver mere og mere fustreret. For hestens vedkommende begynder både de fysiske og psykiske skader at dukke op.
Det er derfor vigtigt, at have fokus på hestens komfort. Hvis du oplever nogle af nedenstående signaler fra hesten, når den rides, har den måske en smertevoldenede lidelse, der bør tages hånd om:
- Stivhed på den ene volte
- Pisken med halen
- Bukkespring
- Uro i forbindelse med opsadling / opstigning
- Hovedrysten, gaben, tungerækken
- Bagud-rettede ører i længere tid
- Stopper op uden varsel
Hvis vi skal hjælpe dig med at vurdere, om din hest har et ridekomfort problem er det en god ide, at lade os se dig ride hesten i vante omgivelser, inden det besluttes, om der skal foretages en udvidet undersøgelse af problemet. Mange issues er heldigvis lette at gøre noget ved,- f.eks. ved hjælp af kiropraktik, men hvis der er tegn på at hesten har en skade, anbefaler vi at foretage en nærmere udredning af problemet på vores klinik.